SundhedsTV ADHD

Læs transskription af filmen: Hvad er ADHD?
ADHD har tre kernesymptomer:
Det første er hyperaktivitet. Det kan være, at man bevæger sig meget rundt motorisk, men det kan også være, at man har mange tanker eller indre uro.
Det næste er en fokusprofil, hvor det er sådan, at hvis noget virkelig interesserer en, får man dopamin i hjernen og så fungerer den rigtig godt. Og hvis der er et tidspres, får man adrenalin, så fungerer den også. Men hvis noget er dødssygt, så kan man ikke fokusere.
Det tredje symptom er impulshæmning. Man tænker ikke, før man får handlet eller sagt noget. Det kan selvfølgelig give nogle problemer.
Derudover er der mange følelsesmæssige udsving i løbet af en dag. Og der kan også være søvnproblemer.

Hvem får ADHD?
ADHD er meget arveligt, så når én i en familie har det, vil vi gerne se rundt i familien, om der er børn, søskende eller forældre, der også har det. Det vil vi fordi, det er så vigtigt, at få det håndteret, for ellers kan det give en masse problemer.

Får både mænd og kvinder ADHD?
I forhold til kønsfordelingen, er den ligeligt fordelt. Tidligere troede man især, at det var mænd og drenge, fordi de har tendens til at bevæge sig mest, men det er altså ikke tilfældet.

Hvordan diagnosticeres ADHD?
ADHD diagnosticeres hos en psykiater. Så egen læge henviser til en psykiater og her skal man kunne få frem, at symptomerne skal have været der siden før 12-års alderen. Og så skal man besvare et spørgeskema, som skal gøres op. Og endelig skal psykiateren have en fornemmelse af, at der er ADHD. Og så skal der være de to ting til stede, at der er lidelse - forpinthed og funktionsnedsættelse. Altså at man ikke kan præstere, det vi ellers kunne forvente.

Hvordan diagnosticeres ADHD hos børn?
Børn bliver diagnosticeret hos en børne- og ungepsykiater. Egen læge kan henvise dem, og så er det ellers på samme måde, som hvis det var en voksen. Nogle steder synes man, at det skal omkring skolen, men vi ser desværre, at det forlænger tiden, inden de bliver hjulpet. Og egen læge må altså gerne henvise direkte til børne- og ungepsykiatrien. Og det er rigtig vigtigt, at vi får fat i de her børn. Det er nemlig sådan, at hos mennesker med ubehandlet ADHD, har 80 procent to eller flere sygdomme, som er opstået på grund af ADHD. De hyppigste er depression, men det er også angst, misbrug og overspisning, og det kan være cutting. Så det er vigtigt, at få det håndteret tidligt, så folk ikke når at få de problemer.

Hvad gør man i ventetiden før udredning?
Når børn venter på at blive udredt for ADHD, er det vigtigt, at forældrene fokuserer på at fjerne stress fra barnet, for hvis barnet bliver for presset, kan det komme til at slå og blive udadreagerende. I hverdagen kan det handle om at rumme barnet. Ikke stille krav, og måske tage barnet ud af skolen i en uges tid.
Hvis man har brug for hjælp, kan man søge støtte hos ADHD foreningen, der har en glimrende hjemmeside og nogle telefonnumre, man kan bruge.

Hvordan behandler man ADHD?
Det første, vi starter med er, at sørge for, at folk får en god søvn, og at de i hvert fald ikke er deprimerede. Først derefter behandler vi selve ADHD'en.
Behandlingen af ADHD består af flere ting.
Hvis det er et meget let tilfælde, kan man klare sig med terapi og sygdomslære. Det vil sige, at man får en uddannelse i, hvad man fejler og hvad man kan gøre ved det.
Langt de fleste skal også have medicin, for at de får det bedre. Nogle gange ser vi, at det er som om, at medicinen ikke virker, og så kan vi altid finde, at de er stressede eller belastede, enten fysisk eller psykisk. Og når vi får rettet op på det, så virker ADHD medicinen igen.
Det er heldigvis sådan nu, at der har været så meget forskning og viden om ADHD, at der er så meget hjælp at hente og det går godt for langt de fleste.

ADHD

ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse af hjernens funktion. Når man har ADHD, har man typisk tre kernesymptomer:

Hyperaktivitet: Man har et forstyrret aktivitetsniveau, som både kan komme til udtryk motorisk eller som en indre uro i kroppen.
Fokusprofil: Man har typisk svært ved at holde fokus på det, man skal. Til gengæld kan man typisk hyperfokusere på det, som man synes er spændende.
Impulshæmning: Man kommer let til at handle impulsivt eller kommer til at afbryde andre og tale for meget.

Det er vigtigt at få håndteret ADHD, for ellers kan det have konsekvenser som depression, angst, misbrug og andre komorbide lidelser. Tilstanden kan ikke helbredes, men hvis patienten får den rette behandling, er det muligt at leve et liv, hvor den fylder mindst muligt.

Behandling

Først sørger man for, at patienten får en god søvn og ikke er deprimeret. Og derefter kan man påbegynde behandling af ADHD.

I enkelte tilfælde, kan man behandle med terapi og sygdomslære, hvor man får en forståelse for lidelsen, og hvordan man kan indrette sit liv efter den bedst mulige hverdag. Langt de fleste skal også have medicin, for at få det bedre.

Udgivet 16.05.2023