SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Gå til lægen
    • Undersøgelser
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / ADHD og spiseforstyrrelser – den kliniske erfaring
    Læs transskription af filmen

    ADHD og spiseforstyrrelser – den kliniske erfaring

    Jeg hedder Anne Philipsen. Jeg er privatpraktiserende psykiater i Sorø, og jeg arbejder fortrinsvis med ADHD-patienter. Jeg vil tro, der er omkring 25 % af ADHD-patienterne, der kommer forbi min klinik, som også har en spiseforstyrrelse i form af overspisning.

    De tre spiseforstyrrelser

    Der findes tre typer spiseforstyrrelser. Den første og måske mest kendte er anoreksi, hvor der er restriktiv spisning, og hvor patienterne taber i vægt. Vi ser den ikke så meget ved ADHD, formentlig fordi de ikke er gode til at hæmme deres impulser, og det må være ret svært at være sulten og ikke kunne hæmme sine impulser. Jeg tror, det er svært at gennemføre at være anorektisk og have ADHD.
    Den næste klassiske spiseforstyrrelse vi kender, er bulimi, som er overspisning med opkast. Mange af de kvinder, jeg får ind, som har en ubehandlet ADHD, kan fortælle, at de i ungdommen havde bulimi og kastede op, men at de har fået det under kontrol nu.
    Den sidste spiseforstyrrelse, af nyere dato, er Binge Eating Disorder, BED. Og det er der rigtig meget af hos folk med ADHD. BED er en spiseforstyrrelse, der alene har overspisning som symptom. Der bliver ikke kastet op, og man er ikke restriktiv.
    ADHD har uro som et af symptomerne, og denne uro er ganske pinefuld, især når folk bliver udtrættet. Mange opdager, de kan dæmpe uroen med mad, fordi det aktiverer dopamin. Derudover er impulshæmningen dårlig, og hvis folk konstant føler uro og sult, kan det være meget svært at hæmme impulsen til at spise noget.

    Sammenhængen mellem ADHD og Binge Eating Disorder (BED)

    Man kan se en sammenhæng mellem en spiseforstyrrelse som BED og ADHD, ved at de navnlig overspiser om eftermiddagen, aftenen og når de er trætte, og at det dæmper deres uro. Der er ikke noget forstyrret kropsbillede; det handler ikke om andet end at få ro. I mange tilfælde går det væk af sig selv, når vi giver medicin og får stabilitet i patientens liv. Så kommer der mere ro, og den uro, som har været årsag til overspisningen, går væk.
    Det er også relevant at vide, at en begyndende spiseforstyrrelse kan være et tegn på, at patienten bliver stresset eller depressiv, og det er vigtigt, at vi får lært dem at komme til os hurtigt, når disse tegn opstår, så vi kan løse problemet og rette det op.

    Opsporing og udredning

    Jeg møder ofte ADHD først, og det er også dét, folk kommer og vil udrede for, og så finder vi ud af, at der også er en spiseforstyrrelse sekundært til ADHD. De spørgsmål, jeg hyppigt stiller en patient i forhold til spiseforstyrrelser, er, om de har et naturligt eller forstyrret forhold til mad. Når de så spørger, hvad det kunne være, siger jeg, at det hyppigst er overspisning navnlig sent på dagen, og så er der mange, der genkender det. Der er mange, der lever med en spiseforstyrrelse uden at være klar over, at de har ADHD.
    Jeg tror, at når folk har overspisning, er det ikke noget, man går så meget til lægen med som med de andre mere kendte spiseforstyrrelser. BED kan ligne dårlig selvkontrol og kan blive opfattet som noget, man bare skal tage sig sammen med, det ligner ikke nødvendigvis en reel spiseforstyrrelse, fordi man ikke er afsindig tynd eller kaster op. Overspisning er et hyppigt tegn på ADHD, og det giver derfor mening at tænke ADHD, når man ser patienter med overspisning.
    Hvis man skal lave en hurtig screening for ADHD, kan man bruge det skema, der hedder ASRS, som er et meget kort afkrydsningsskema, hvor man får en ret god indikation for, om der er ADHD eller ej, og det kan klares på to minutter.

    Behandling af ADHD og BED

    De fleste patienter med ADHD har en søvnforstyrrelse, som først skal behandles, og derefter noget depressivt eller ængsteligt, som skal behandles, inden vi når til de centralstimulerende præparater. Vi ved, at dårlig søvn og afbrudt søvn giver vægtøgning, så ved at stabilisere og sikre søvnen, fjerner man en komponent af vægtøgningen. Samtidig handler det meget om stressreduktion, fordi jo mere stressede patienterne er, jo mere uro vil de have, og jo dårligere vil de kunne lade være med at overspise.
    Den primære spiseforstyrrelse hos patienter med ADHD er BED. Centralstimulerende medicin er rigtig god til at dæmpe den uro, som er årsagen til BED, hæmme impulserne til at gå i køleskabet, og til at sænke appetitten. Det er en stor hjælp for folk med BED til at få styr på deres mad. Vi ser tit, at når de har været i behandling et år, har de tabt 13-15 kilo, uden de har gjort noget aktivt for det.
    Hvis folks vægt ikke falder efter nogle måneder, begynder vi at kigge på, hvad vi kan foreslå dem af tiltag for at ændre det. I mange tilfælde er det uroen, der er årsagen, og når den er væk, har de ikke tilskyndelse til at overspise.
    Hvis folk er småtspisende, og det behøver ikke være, at de er decideret anorektiske, men blot lidt undervægtige og ikke er glade for mad, kan centralstimulerende medicin hæmme appetitten, så de taber sig yderligere. Dem følger vi tæt og taler med dem hver uge om, hvordan de kan få nok kalorieindtag. Det første tip er, at de skal bruge den halve eller hele time, de har om morgenen, inden medicinen virker, til at spise et solidt morgenmåltid, og på samme måde om aftenen, når medicinen er holdt op med at virke, der kan de også spise.
    Man kan også bruge antidepressiv eller antipsykotisk medicin, som kan være vægtøgende, hvis man skal medicinere i øvrigt.

    Psykoedukation og vedligehold af behandlingen

    I forhold til kontrol af ADHD-patienter ser vi dem i min klinik hver uge til en start, mens vi får reguleret medicinen. Efter et par måneder, hvis medicinen ikke har reguleret overspisningen, booker vi tider til psykoedukation og håndtering. Psykoedukation hjælper patienten med alle de ting, medicinen ikke kan klare, da medicinen ikke kan stå alene. Det handler om at få en god søvnrytme, gode spisevaner, pauser, og at opdage tidlige tegn, når personen er i forværring, så de kan henvende sig. Dette kan blandt andet være overspisning.
    Hver gang patienterne bliver presset fysisk eller psykisk, vil deres ADHD-medicin virke dårligere. Det er ikke fordi den holder op med at virke, men den fungerer bare ikke så godt, når folk er stressede, og nogle af de symptomer, de har haft før behandlingen, vil komme igen. Det kan for eksempel være overspisning.
    Når ADHD-medicinen er indstillet, og patienten er psykoedukeret, er de klar til vedligeholdelsesbehandling, og det foregår i mange tilfælde hos den praktiserende læge, som kan bruge et vedligeholdelsesværktøj, der er udgivet af IRF.
    Privatpraktiserende psykiater Anne Philipsen gennemgår i denne film sine kliniske erfaringer og viden om ADHD i sammenhæng med spiseforstyrrelser. Filmen er sponsoreret af Takeda.
    • ADHD: Manu Sareens historie
    • ADHD-psykiater
      ADHD

    ADHD og spiseforstyrrelser – den kliniske erfaring

    De tre spiseforstyrrelser

    • Anoreksi er kendetegnet ved restriktiv spisning, og hvor man taber sig i vægt
    • Bulimi er kendetegnet ved overspisning med opkast
    • Binge Eating Disorder (BED) er kendetegnet ved overspisning

    BED er den hyppigste spiseforstyrrelse i forbindelse med ADHD. Cirka 25% af de ADHD patienter, psykiater Anne Philipsen møder i sin klinik, har også en spiseforstyrrelse i form af Binge Eating Disorder.

    Sammenhængen mellem ADHD og Binge Eating Disorder (BED)

    ADHD har uro som et af symptomerne, og uroen kan føles pinefuld særligt, når man er træt. Mange opdager, at de kan dæmpe uroen med mad, fordi det aktiverer dopamin. På den måde hænger ADHD og BED sammen. Det kan desuden være svært ved at dæmpe impulsen til at spise noget, når man har ADHD.  Årsagen til overspisningen handler altså kun om at få ro indeni.

    Det er vigtigt at vide, at en begyndende spiseforstyrrelse desuden kan være tegn på, at den ADHD-ramte føler sig stresset eller depressiv. Derfor bør man følge op, hvis dette tegn opstår.

    Typisk er det sådan, at når man behandler ADHD’en, vil uroen, som har forårsaget overspisningen, gå væk.

    Opsporing og udredning af ADHD i sammenhæng med en spiseforstyrrelse

    Ofte vil det være ADHD symptomerne, en patient først møder op med, og så finder man måske ud af, at der også er en spiseforstyrrelse. Man kan fx spørge patienten om følgende:

    • Har du et naturligt eller forstyrret forhold til mad?
    • Overspiser du fx særligt sent på dagen?

    Der er mange, der lever med en spiseforstyrrelse, uden at være klar over, at de har ADHD. Hvis man har overspisning, når man måske ikke så ofte til lægen, som ved de andre spiseforstyrrelser. Men overspisning er et hyppigt tegn på ADHD, og det giver derfor mening, at tænke ADHD, når man ser patienter med overspisning.

    Man kan benytte ASRS skemaet til en hurtig screening af, om der er ADHD eller ej.

    Behandling af ADHD og Binge Eating Disorder (BED)

    Søvnforstyrrelser, angst og depression skal behandles, inden man behandler for ADHD med centralstimulerende præparater.

    Dårlig og afbrudt søvn kan give vægtøgning, så ved at stabilisere og sikre søvnen, tager man denne komponent ud af vægtøgningen. Desuden bør man se på stressreduktion, da den giver uro og dermed trang til overspisning.

    Centralstimulerende medicin kan hjælpe med ADHD’en og både dæmpe uro, hæmme impulser - og sænke appetitten.

    Anne Philipsen oplever ofte i sin klinik, at ADHD patienter, der har været i behandling i et års tid har tabt sig uden at gøre noget aktivt for det.

    Ved undervægtige patienter bør man være opmærksom på, at det central stimulerende medicin kan hæmme appetitten, så de taber sig yderligere. De skal følges tæt, så man sikrer, at de får tilstrækkeligt kalorieindtag. Her kan man også vælge præparater, der er vægtøgende.

    Psykoedukation og vedligehold af behandlingen

    Mens reguleringen af medicinen står på, ser Anne Philipsen typisk sine patienter hver uge. Hvis behandlingen ikke regulerer overspisningen, sættes der efter nogle måneder tid af til psykoedukation og håndtering af dette.

    Medicinen kan ikke stå alene. Psykoedukation er en vigtig faktor, så patienten også får hjælp til at etablere gode søvnrytmer og gode spisevaner, holde pauser og være opmærksom på eventuel forværring.

    Vedligeholdelsesbehandlingen foregår ofte hos den praktiserende læge, som kan gøre brug af et vedligeholdelses-skema.

    Udgivet 17.10.2024

    Podcast om ADHD og ADD

    » Podcast om livet med ADHD. 

    » Podcast om livet med ADD.

    » Podcast om diagnosticering af ADHD.

     

    • ADHD: Manu Sareens historie
    • ADHD-psykiater
      ADHD
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Kronisk håndeksem Spredt brystkræft: Diagnose
    Scroll to top