- Læs transskription af filmen
-
De første tanker, der meldte sig, da Hans Jakob fik konstateret prostatakræft
Det at få en kræftdiagnose, er i hvert fald, som jeg har oplevet det, en meget speciel ting, fordi det rammer dig både fysisk og psykisk på én gang. Det at have kræft i vores verden, er en tilstand, hvor folk som ikke har det, ligesom går og tænker: "Okay, det er der nogen, der har et eller andet sted i periferien. Synd for dem.” Pludselig får du at vide, at nu har du det selv. Det er inde i din egen krop. Det fylder en med angst. Det er der ingen tvivl om. Og det fylder en med eksistensangst, så man bliver livsangst.
Så det er da klart, når du får diagnosen, så er det et eller andet sted, så er det ligesom, du er punch-drunk. Du har fået et slag ind, og du dingler ud fra den der konsultation, og går og tænker på, hvad i alverden skete der lige her. Jeg hører ikke til over i den her gruppe mere, nu er jeg røget over i den her gruppe. Lige pludselig er jeg ikke ligesom alle de andre, der går ude på gaden mere. Jeg er kræftramt. Jeg er syg. Jeg er dødsdømt for den sags skyld. Så klamrer man sig til forskellige halmstrå og forskellige behandlingsmetoder, som man håber på er mildere end det hårde cut. Det hårde cut er, hvis de skærer din prostatakirtel ud og nerverne over. Så bliver du impotent.
Frygt for impotens har fyldt meget
Der er flere forskellige behandlingsformer, og når det går i gang, så går du bare og håber, at behandlingen er så mild, så den ikke nødvendigvis gør dig helt impotent. Og at behandlingen kan slå den kræft ihjel, som har spredt sig i kroppen, så den holder op med at rende rundt og true dig på livet. Så du har ligesom de to håb. Dem hænger du så på, indtil du bliver opereret. Når du er blevet opereret, hænger du på, at det forhåbentligt er gået godt, og kræften ikke har spredt sig. Og hvad det nu har gjort ved din potens, og din evne til i det hele taget at håndtere den nedre del af din krop. Når det så er overstået, og det hele er faldet til ro, så frygter du bare, at det kommer igen. Og den frygt slipper man aldrig af med.
Da Hans Jakob fortalte om sygdommen til sine pårørende
Lige pludselig bliver min far meget mere menneskelig. Han går fra at være en slags supermand, som ved alt og kan alt, til at være et meget dødeligt menneske, hvor døden lige pludselig er en reel frygt.
Min store datter er hjemme, fordi de har fået tidligt fri. Hun er hjemme samme med en veninde. Jeg kan næsten ikke holde ud, at fortælle om det nu, så knækker jeg sammen. Datteren kommer ind, og så bryder jeg sammen, i hænderne på min 17-årige datter. Det har jeg det virkelig dårligt med. Det var ikke sådan, det skulle formidles, men det var også et uheld.
Jeg har set min far græde én gang før det. Men han kom grædende ind. I øjeblikket havde det en voldsom effekt på mig, fordi det er et chok, når man ser en man elsker så højt, være totalt ulykkelig og i virkeligheden meget syg. Men jeg tror det havde en meget dybere følelsesmæssig effekt på min far, som gav ekko i længere tid end det havde på mig.
Sørg for at være i balance
Uanset om hun ikke synes, det var så slemt, som jeg synes det var, så var det bare ikke godt. Det skulle gøres på en anden måde. Det man skal gøre er, at du skal tale med dine børn om det. Det bliver du nødt til. Ellers føler de sig udenfor. Men du skal være i balance når du gør det. Hvis du har fået en dårlig besked på Hospitalet, så gå en lang tur i skoven. Tud. Gør hvad du har brug for. Men vent med at tale med dine børn, til du har fået balance i dit sind. En af grundene, til at jeg gerne vil være med her og skrive bøger om det, er at fortælle andre: Pas på, hvordan i gør det her. Det her er vigtigt. Hvordan du formidler det til dine børn er vigtigt. Enormt vigtigt. Vær i balance når du gør det.
Sådan har seksualiteten ændret sig efter behandlingen
Hvad seksualiteten angår, så er man jo også inde i en proces, som er forskellig alt efter, hvordan man er blevet behandlet. Nogle, som jeg sagde før, bliver totalt impotent i første hug. Nogle bevarer noget af prostatakirtlen, og kan fortsætte i halvt gear. Den model, jeg fik, var, at der blev lagt radioaktivt korn ind i min prostatakirtel, som betyder, at jeg ikke bliver impotent. Men du mister det, lægen kalder libidoen. Det bliver mindre interessant.
Det er sådan for mænd i normaltilstanden, at sex er ufatteligt interessant og de skal af med noget. Der er noget, der skal ud af kroppen. Det der sker, når du er blevet opereret for prostatakræft, er at der ikke længere er noget, der skal ud af kroppen. Så under alle omstændigheder bevæger ens seksualitet sig fra, hvad jeg har kaldt, en typisk mandlig, pressende seksualitet, til i virkeligheden, hvis du stadigvæk overhovedet vil have noget med seksualitet at gøre, til at være - undskyld udtrykket for det er lidt vovet - en lidt mere kvindelig seksualitet. Din lyst skal fremkaldes. Den kommer ikke af sig selv. Det er i sig selv - efter min mening - en temmelig stor lettelse.
Det har betydet temmelig meget i mit liv. Jeg ved godt, der er forskellige tilgangsvinkler til det, men for mig har altid betydet voldsomt meget. Og det er lidt en lettelse, at man ikke har den dimension ind over mere. Det handler ikke om, at man ikke flirter og har det godt med det andet køn. Det handler om, at der er en dimension, der er taget ud af hele ens energiforbrug.
Hans Jakob deler ud af sine råd og erfaringer
Jeg har skrevet en bog om prostatakræft, som hedder 'Hold da Kræft Mand', og den handler om mit kræftforløb, som nu har stået på i 12 år, hvor jeg beskriver, hvordan jeg har været igennem diagnosen, hvordan det er at opleve at få det første gang, hvordan det er at komme i behandling, hvordan det er at blive fyldt med håb om at være helbredt, og hvordan det er rædselsfuldt at få at vide, at det er man ikke alligevel, og derefter lære hvordan jeg får mit liv til at hænge sammen, selvom jeg har kræft inde i min krop og skal overleve med det.
Det væsentlige for mig, i den her bog, er at fortælle andre mænd, som dig og alle mulige andre der kommer ud og i morgen får at vide, at I har fået prostatakræft, lad være med at gå i et sort hul. Lad være med at tro at hele verden falder sammen. Det kan sagtens lade sig gøre at komme videre og få et fremragende liv, også efter du er blevet opereret, efter du har fået behandlet det hele. Du kan sagtens få det godt.
I videoen fortæller Hans Jakob blandt andet, hvor vigtigt det er, at man er i balance, når man vælger at inddrage sine pårørende i sygdomsforløbet. Videoen er sponsoreret af Janssen.
Når man skal inddrage sine pårørende
Hans Jakob: 'Det er vigtigt, at du taler med dine børn om sygdommen'
For Hans Jakob kom det som et chok, da han blev stillet diagnosen prostatakræft. Han følte sig ikke længere som alle andre, for nu var han syg og kræftramt. Han oplevede selv, at han håndterede det dårligt, da han skulle fortælle sin datter om sygdommen, idet han faldt grædende sammen i armene på hende. Hans Jakob har efterfølgende gjort sig overvejelser om, hvordan man bedst kan involvere sine børn i sygdommen.
Sørg for at være i balance
Først og fremmest slår han fast, at man helt sikkert skal tale med sine børn om sygdommen, men ifølge Hans Jakob er det enormt vigtigt, at man er i balance, når man tager snakken. Han foreslår, at det kan være en god idé at gå en tur eller få bearbejdet sine tanker og følelser på en anden måde, inden man involverer sine børn yderligere.
» Du kan finde mere information om prostatakræft på temasiden her
I samarbejde med
Sponsoreret af
