Lungekræft er en af de kræftsygdomme, der oftest rammer os med omkring 4500 tilfælde årligt i Danmark. Lungekræft er ofte en alvorlig diagnose, men det er heldigvis også en af de sygdomme, vi bliver bedre og bedre til at behandle. Flere overlever, og flere lever længere og bedre end for blot få år siden.

Hvad er lungekræft?

Lungekræft kan inddeles i mange forskellige typer, men vil oftest betegne kræft i vores luftveje, altså lunger, luftrør og de mindre luftrør (bronkier) eller kræft i de hinder, der omgiver lungerne (lungehindekræft). Lungekræft udvikler sig ofte som følge af vores livsstil og miljøet omkring os. Omkring 80 procent af lungekræfttilfældene vil skyldes rygning, mens stoffer som asbest, kemikalier og stråling også kan forårsage lungekræft.

Lungekræft opstår, når celler i lunger eller luftveje begynder at dele sig ukontrolleret. Cellerne danner en kræftsvulst, som ved sin fortsatte vækst vil ødelægge lungevævet og give anledning til de symptomer, vi forbinder med lungekræft. De hyppigste symptomer er hoste, blodigt opspyt, åndenød og træthed. Lungekræft kan brede sig til andre organer (metastaser).

Undersøgelse og behandling

Hvis der er mistanke om, at du har lungekræft, vil du oftest få foretaget en røntgenundersøgelse, en CT-scanning og en kikkertundersøgelse af luftvejene (bronkoskopi). Der vil også blive taget en vævsprøve (biopsi). Undersøgelserne skal give svar på, om du har lungekræft, hvilken slags lungekræft du har, og hvilket stadie sygdommen er i. Den information er afgørende for, at lægerne kan skræddersy behandlingen. Hos nogle vil kirurgisk fjernelse af kræftsvulsten (operation) være en mulighed. Hos andre vil det være kemoterapi, stråleterapi, immunterapi eller en kombination af flere.

Hvornår bør man mistænke lungekræft?
Hvis du er ryger, er det en god idé at være særligt opmærksom på symptomer som hoste i mere end 6 uger, blodigt opspyt og gentagne lungebetændelser, da disse kan være tegn på lungekræft. I så fald vil det være en god idé at kontakte din læge med henblik på videre undersøgelser.

Hvad kan jeg selv gøre?

Lungekræft ses 20 gange hyppigere hos rygere end ikke-rygere. Er du allerede ryger, kan du dog minimere din risiko for kræft markant ved at stoppe. For hver dag du er røgfri, vil risikoen mindskes, og allerede 5-10 år efter rygestop vil din risiko for lungekræft være halveret.

Er du allerede syg med lungekræft, vil et rygestop kunne mindske dine gener ved behandling og nedsætte risikoen for komplikationer. Men rygestop er ikke let at gennemføre, og det kan være særligt svært, når du står midt i den store omvæltning, som en kræftdiagnose ofte medfører. Det kan derfor være en god idé at søge hjælp udefra.

Vil du vide mere om lungekræft, kan du læse videre her.

Redigeret af Gitte Persson, speciallæge i onkologi

Udgivet 18.07.2019