Diabetes

Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, der rammer mange – både yngre og ældre. At få diabetes vil ofte betyde store og omfattende ændringer for ens hverdag. På denne temaside kan du lære mere om type 1 og type 2 diabetes og få gode råd til hverdagen med sygdommen – både som patient og pårørende.

Hjertekarsygdomme

Der findes mange forskellige hjertekarsygdomme, og i dette tema samler vi løbende information om hver af disse sygdomme – fra hjerteflimmer til blodpropper i ben og lunger. Du finder også info om, hvordan du kan forebygge at få en hjertekarsygdom, og hvad symptomerne er på hjertekarsygdomme. Hør desuden Peter Myginds historie om at blive ramt af flere blodpropper.

Kræft

Kræft er ikke én sygdom, men mange forskellige slags sygdomme. I temaet her forklarer kræftlæge Gitte Persson, hvordan kræft opstår, og hvilke muligheder der er for behandling. En psykolog giver også gode råd til, hvordan man håndterer hverdagen med kræft, mens en række patienter og pårørende fortæller deres erfaringer med at have kræft tæt inde på livet.

Lungekræft 

Lungekræft er en af de kræftsygdomme, der oftest rammer os. I dette tema ser vi nærmere på, hvad lungekræft er, og hvordan sygdommen opstår og behandles, samt hvilke tanker og udfordringer det kan give for både patienter og pårørende.

Multipel sclerose 

Se videoerne om, hvordan man lever med sclerose – både som den syge og den pårørende. I videoerne kommer du helt tæt på nogle af de mennesker, der har diagnosen inde på livet. Du kan også blive klogere på diagnosen fra et lægefagligt perspektiv gennem videoer om, hvordan diagnosen stilles, og hvilke kognitive udfordringer multipel sclerose giver.

Mundens sundhed

Mundens sundhed hænger uløseligt sammen med resten af kroppens sundhed – og omvendt. Har man en alvorlig sygdom i kroppen, vil man oftest også kunne se sygdom i munden, da mundens sundhed typisk er et spejl af kroppens sundhed.

Prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd, men heldigvis også en kræftform, der sjældent er alvorlig. Se videoerne om, hvad prostatakræft er, og hvilke tanker det kan føre med sig at have sygdommen tæt inde på livet både som patient og pårørende.

Sjældne sygdomme

Betegnelsen sjældne sygdomme dækker over en række sygdomme og handikap, hvor op til 1000 personer er diagnosticerede i Danmark. I mange tilfælde er der dog langt færre, der har den specifikke sjældne sygdom, og nogle patienter er helt alene om at have en bestemt sygdom i Danmark. Professor Allan Lund og speciallæge Birgitte Rode Diness forklarer om sjældne sygdomme, og fire patienter fortæller, hvordan det er at leve med en sjælden sygdom. 

Sundhedsråd til 50+

Selvom man føler sig langt fra tilværelsen som pensionist, kan der være flere ting, man med fordel kan tage fat på år forinden for at sikre sig selv en lettere alderdom, når tiden oprinder. I disse film giver læge og professor Bente Klarlund gode råd til, hvordan du kan holde din krop og hjerne frisk.

Synet

Et normalt syn er afgørende for, om vi kan klare daglige gøremål som f.eks. at læse eller færdes i trafikken. Vi er derfor ekstra opmærksomme på symptomer fra øjnene eller ændringer i synet. På denne temaside finder du film om nogle af de mest udbredte synsvanskeligheder hos både børn og voksne. Få øjenlægernes forklaring, synskonsulenternes råd og en række personlige historier.

MERE OM SUNDHEDSTV

SundhedsTV er et digitalt og videobaseret samlingssted for sundhedsinformation. SundhedsTV tilbyder lettilgængelig og troværdig viden om de mest udbredte emner inden for sundhed og sygdom – fra myter om lus til diagnosticering af kroniske sygdomme. SundhedsTV benytter kun autoriserede fagpersoner med relevant sundhedsfaglig uddannelse.

All rights reserved Sundhedstv